Italiensk Konfektkage.
Ingredienser.
Du skal bruge.
- 200 gram grofthakkede smuttede mandler.
- 100 gram grofthakkede valnøddekerner.
- 150 gram grofthakkede dadler.
- 150 gram grofthakkede abrikoser.
- 100 gram tørrede tranebær.
- 60 gram hvedemel.
- 125 gram honning.
- 125 gram flormelis.
- 50 gram smør.
- ¾ teskefuld stødt kanel.
- ½ teskefuld stødt muskat.
- ¼ teskefuld stødt koriander.
- ¼ teskefuld stødt nellike.
Pynt.
- Flormelis.
Opskrift.
- Smelt smørret i en pande, uden det bliver brunt.
- Rist mandlerne i 5 minutter på panden ved jævn varme,
- husk at røre engang i mellem i panden.
- Bland i mens dadler, abrikoser, tranebær, valnødder, mel og de andre krydderier sammen i en lidt stor skål.
- Når mandlerne er ristet og kølet lidt af, blandes de i skålen med de andre ingredienser og røres godt sammen.
- Honning og flormelis kommes i en tykbundet gryde og koges under konstant omrøring i 3 minutter ved kraftig varme, ind til det er skummende og gyldent brunt.
- Hæld så honning blandingen i skålen med de andre ingredienser, husk at røre i skålen i mens du hælder honningen i.
- Lad så dejen køle lidt af, hvor efter den æltes godt sammen.
- Dejen lægges så i en springform på cirka 22 cm som er beklædt med bagepapir inden i.
- Dejen presses godt ud i springformen.
- Hvis man vil have den pænt glat, gøres det med en våd spiseske.
- Når dejen er på plads, lægges der bagepapir over den.
- Kagen bages ved 150 grader i 45 minutter midt i ovnen.
- Når kagen tages ud, skal den stå ved stue temperatur i et døgn inden bagepapiret fjernes.
- Den pyntes så med flormelis og skæres i tynde skiver.
- Den kan fint stilles i køleskabet, hvor den kan holde sig i op til en måned.
- Så har man også lige en haps ved hånden hvis man skulle trænge til en.